Nooshabeh Amiri - 2008.08.20
Disse dage, forsvaret af vores Bahai brødre blev vendt til en begrundelse forangreb
Nobels fredspris hofdigter Shirin Ebadi. Men det er en slidt-out undskyldning, som
faktisk udøver andre mål. Stadig, dette er ikke emnet for denne skriftligt.
Spørgsmålet er, at i dag, hvis forsvare rettighederne for iranerne er baseret på
deres etniske oprindelse eller religiøse tro, og dermed er konditioneret med "men" s
- hvilket er glædeligt at ekstremisterne i den iranske organ statsdannelse der er
regerende det land i dag - derefter et tidligere kapitel i Irans historie vil blive
gentaget igen. Upassende løsninger. Løsninger, som vil gøre os sige ting som: Jeg
er ikke et venstreorienteret, men jeg forsvare venstreorienterede, jeg er imod Iran
Liberation Movement, men jeg tror ikke, vi skal stoppe sine aktiviteter; jeg er
straight, men jeg tror, en løsning skal være fundet for homofile og lesbiske osv.
Tilføjelse af disse "men" s har udarbejdet en klar resultat: et tilbagetog fra vores
principper. Og det er på et tidspunkt, hvor med hvert skridt, som fjenden vinder,
han tager stort skridt fremad. Det er netop den slags buts, der har i årevis ført til
en forarmelse af de mest grundlæggende rettigheder for Bahais.
Formålet med dette stykke er ikke at fordømme nogen. Uanset hvor vi kommer fra,
eller hvor vi er i dette øjeblik, vi alle har de samme rødder. Mit centrale spørgsmål
er, om ikke vores samfund har i sin generelle troede kommet til den konklusion, at
menneskerettighederne ikke kan genkende farve, religion, sprog, køn osv.? Hvis
svaret på dette spørgsmål er et ja, så hvorfor har vi stadig til stede ", men" s og
"hvis"-s, når der beskæftiger sig med systemkritikere og undertrykt ideer? Hvorfor
har vi føler, at vi skal fremlægge en betingelse eller en kvalifikationskamp, når vi
ønsker at tage en lovlig skridt? Er det på grund af overbevisning eller frygt? Hvad
er de rødder i vores tanker, og hvor gør vores frygt komme fra? Er ikke den
institutionalisering af den tro i frihed ikke kræve, at vi konfrontere disse
kvalificerende tanker og frygt? Er dette uundgåelige proces ikke nået til et punkt,
hvor den skal konfrontere vores interne "men" s og "hvis" s på samme måde, at vi
konfrontere den eksterne buts og IFS? Disse spørgsmål vil jeg bede om mig selv,
men jeg gør det højt. Og jeg har ikke svarene. Hvis jeg havde det svar, jeg ville
have draget fordel af at være utilgængeligt for kløer på folk som dommer Mortezavi
(en henvisning til Teheran's ultra-hårde anklager) og ville være mere åbenhjertige.
Jeg vil gøre det, så vi kan mageligt sige Bahai, snarere end skjuler mine ord bag det
første bogstav i Bahais, dvs B.
Og her er et ord til dem, iranere der har løs munden og ukontrollabel hænder.
I løbet af de sidste tredive år, hvor du tilbageholdes vores Bahai iranerne om fiktive
gebyrer som spioner, agenter eller plottere, og i så fald har du nogen håndfaste
beviser for disse påstande? Dette, mens vi som borgere i Iran kommer på tværs af
tusindvis af dokumenter imod dig på daglig basis, dokumenter, der viser din
overtrædelser mod vores nationale interesser. Under hvilke retlige betingelser har vi
fået lov til at sige, at Deres fortolkninger af islam, som nu udføres af næsten alle
Tom, Dick og Harry, der truer selve eksistensen af vores land, og hvis mindst straf
som du er efterspørgslen efter offentlig anger? Under disse tredive år, på hvilket
punkt, hvor vi lov til at tage blot et enkelt af jer til en domstol rettergang og prøv
ham om gebyrer for afvigelse - i handling eller i ord - fra vores motherlands national
interesse, og gennem dette se din Courthouse og din love? Vælte staten er en
passende afgift, der gælder for Mr. Ahmadinejad - som person og talsmand for
militær-sikkerhed fløj af regimet. Denne afgift er mere egnet til ham end til Yaghoob
Mehrnia. Hvis vi har været tvunget til at bruge bogstavet B i stedet for den fulde
ord Bahai, hvorfor er det at du ikke kan se dig selv nødt til at sige Iran i stedet for
islam? Vi er fanger af "men" s og "hvis" s for over tusindvis af historiske og un-
historiske grunde. Men hvorfor er det at du ikke kan se dig selv bundet af Irans
interesser? Er det fordi du er ved magten og udøver den over os?
Til sidst vil vi gå ud over vores historiske mangler. Men du må ikke høste frgtee af
magt, medmindre det sker gennem forbandelse af tid. En dag, vi skal føle sig fri og
behagelig at bruge fuldstændige ord i vores kommunikation, og ikke kun deres første
breve ud af frygt. Men du på den anden side må afvente det tidspunkt, hvor du vil
blive mumbling ord i din mund, i stedet for fuldt ud at udtrykke dem.
Hvis du vil gerne læse artiklen på Engelsk: klik her
