Af Brian Stræde. Sidst opdateret: 15 April, 2005 10:22

Assad Alimohammadi sidder ved sin computer og spidder det iranske præstestyre. Hans satiriske skriblerier ender på hans weblog, som er et populært mål for mange af hans netsurfende landsmænd.

Assad Alimohammadi bor i Danmark og kan derfor nøjes med trusler og hademail, når han kritiserer det iranske regime på sin weblog. For flere bloggere i Iran har den form for kritik ført til anholdelser og fængselsstraf.

© privatfoto

Normalt slipper iranere ikke ustraffet afsted med åbenlys kritik af regimet, men da 53-årige Assad sidder i en lejlighed i Brøndby Strand, kan han nøjes med at få hademails og trusselsbreve og se sin hjemmeside blokeret i ny og næ.

For mange af hans med-bloggere i Iran er situationen vanskeligere. De seneste måneder er regimet begyndt at slå hårdt ned på kritiske bloggere, og over 20 er blevet arresteret efter at have vakt magthavernes vrede med deres skriverier.

Derfor må kritiske røster som for eksempel 27-årige ”Mr. Behi” i Teheran træde varsomt, når han dagligt rapporterer om sit liv på sin weblog.

”Selvfølgelig er jeg bange for at blive fanget, og det er også derfor, jeg bruger et falsk navn. Men jeg bliver ved med at skrive, fordi jeg gerne vil give et bedre billede af min generation i Iran. Jeg ville hade, at mit land kun blev kendt gennem medier, som oftest rapporterer det, regeringen dikterer”, fortæller han via e-mail.

Et hul i systemet

Assad Alimohammadi og Mr. Behi er en del af den ”blog-bølge”, der har rejst sig i Iran. At blogge - det vil sige at lægge sine personlige meninger om forskellige emner på nettet i noget, der minder om dagbogsform - har udviklet sig eksplosivt, og med anslået 65.000 aktive iranske weblogs er farsi blevet det fjerdemest brugte sprog i blog-land.

En del af de iranske blogs handler om bloggernes eget liv og banale overvejelser om stort og småt, men mange fokuserer på den politiske situation i Iran. Og weblogs er efterhånden blevet en væsentlig mediefaktor i Iran. Efter at regimet det seneste år har lukket de fleste regeringskritiske aviser, er iranerne nemlig begyndt at gå til bloggerne for at få ucensurerede nyheder og meninger.

”Weblogs er et hul i systemet, hvor iranere kan kritisere regimet. Aviser og forfattere i Iran er sat under pres, men regeringen kan ikke lukke alle weblogs”, fortæller Assad Alimohammadi.

For Mr. Behi og andre unge iranere er weblogs på den måde blevet et fristed.

” Blogs giver folk muligheden for at udtrykke sig frit. Cyberspace er et gemmested, hvorfra man kan komme til orde,” forklarer han.

14 års fængsel til blogger

Det iranske styre forsøger imidlertid efter bedste evne at forhindre bloggerne i at sprede deres budskaber. Senest har det givet sig udslag i fængselsdomme til to iranske bloggere. Journalisten Arash Sigarchi blev i februar idømt 14 års fængsel for spionage og fornærmelser mod blandt andet ayatollah Khamenei efter at have kritiseret anholdelser af andre bloggere på sin weblog. Mohamad Reza Nasab Abdolahi har fået seks måneders fængsel for propaganda mod regimet og for at have fornærmet landets ledere.

Flere andre er blevet anholdt og sidder fængslet, blandt andet Abdolahis gravide kone, som er anklaget for at forsvare sin mand for åbenlyst på sin egen weblog.

Anholdelserne og dommene i Iran har skabt store protester blandt bloggere rundt omkring i verden og har været medvirkende årsag til, at foreningen Committee To Protect Bloggers er opstået. Komitteen kæmper for bloggeres rettigheder overalt i verden og har for tiden fokus på Iran.

"Efter at de kritiske aviser er blevet lukket, spiller blogging en større rolle, og det har fået regimet til at forsøge at lukke munden på bloggerne. Det er er frygteligt problem, som er blevet værre over det sidste år," forklarer komiteens direktør, Curt Hopkins.

På grund af Irans lukkede retssystem kan det imidlertid være vanskeligt at gennemskue, hvad anholdelserne af bloggerne reelt skyldes. Den kendteste iranske blogger, Hossein Derakhshan, advarer derfor på sin egen weblog mod automatisk at tro, at blogging er alene grunden, og fremhæver, at adskillige har kritiseret regimet på linje med f.eks. Arash Sigarchi, uden at de er blevet anholdt.

"Om det handler om deres blogging eller andre journalistiske aktiviteter kan være svært at afgøre, så i komiteen, der for øvrigt har Hossein Derakhshan som medlem, forsøger vi ikke at lade den slags detaljer skille os ad," siger Curt Hopkins.

Regimet bruger millioner på filtre

Udover frygten for repressalier må de iranske bloggere også slås med styrets forsøg på at filtrere de uønskede hjemmesider væk. Adskillige weblogs bliver forbudt og lukket ned, og regeringen har meldt ud, at den har brugt 80 millioner dollars på effektiv filtersoftware for at kunne kontrollere, hvad landets internetbrugere har adgang til.

Den kontrol har Assad Alimohammadi i Danmark også mærket til. Hans første weblog blev lukket på grund af dens politiske indhold, og han får af og til meldinger fra Iran om, at det er svært at komme til at se hans nuværende.

Ifølge Mr. Behi hævder regeringen, at filtersystemerne primært skal bruges til at forhindre adgangen til porno.

”Men i realiteten forsøger de at filtrere alt det væk, som de føler, underminerer deres troværdighed. Jeg kender til dusinvis af hjemmesider og weblogs om politiske og sociale emner, som er blevet filtreret,” siger den 27-årige blogger.

Styret er imidlertid oppe mod en dygtig modstander i filter-kampen. Det lykkes ofte bloggerne at finde en vej uden om filtrene, og trickene spreder sig lynhurtigt i miljøet.

Weblogs skal åbne verdens øjne

De iranske bloggere er i det hele taget ved at have tilkæmpet sig en position i Iran, hvor de er svære at komme uden om, og fænomenet har nu også fået fat i den etablerede del af systemet. For eksempel søsatte reformpolitikeren Mohammad Ali Abtahi for nylig sin weblog, hvor han ofte kritiserer regeringen højlydt.

Fra sin lejlighed i Brøndby Strand er Assad Alimohammadi da heller ikke i tvivl om, at bloggernes kritiske skriverier gør en forskel.

”Vi er ved at blive en stor mediemagt, og gennem weblogs kan vi åbne verdens øjne for det, der sker i Iran,” siger han.